Martyren
Munk
I januar 1944 kører en tysk terrorenhed ind på gårdspladsen ved præstegården i Vedersø. I dagene inden har venner og bekendte forsøgt at advare Munk. Han nægter at flygte og ser døden i øjnene med visheden om, at Gud har en højere plan med ham. Man finder ham efterladt i en grøft nær Silkeborg. Henrettet med tre skud i tindingen.
Martyren Munk sammenbinder historier, prædikener, kronikker og værker til fortællingen om Kaj Munk, der utvivlsomt er en af de mest omdiskuterede skikkelser fra 2. Verdenskrig: Ophøjet til national krigshelt, kanoniseret for sin eminente digtning og dramatik, foragtet for sin ukuelighed, noget så sjældent som en højreorienteret dansk kunstner – og så gik han i døden som den første og eneste danske kristne martyr.
Medvirkende Brian Hjulmann, Lise Lauenblad, Ene Øster Bendtsen + Marie Louise von Bülow
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker Hassan Preisler
Komponist Marie Louise von Bülow
Scenograf Nikolaj Heiselberg Trap
Koreograf Jannik Elkær
Det dyrebareste, det er Kristus selv;
men det næstdyrebareste det er
martyrsindet, de kristnes martyrsind.
Med dette martyrsind overvandt vi
engang verden, og uden det vil verden
overvinde os.Kaj Munk, sidste prædiken i Københavns Domkirke en måned før sin død
Kaj Munk var […] urostifteren i vores
bevidsthed, som hindrede os i at
bruge vort lille hyggelige demokrati
som ædetrug og sovepudeHarald Engberg, anmelder i Politiken