Digterbruden
sommeren 2009
Digterbruden bygger på digteren Christian Winthers kaotiske kærlighedsliv, kunstneriske virke og et besynderligt trekantsdrama; Christian Winthers forlovelse, som han fortryder fra det øjeblik han frier, Sophie Hansen, der tror, at hun skal være digterbruden og Emil Aarestup, der ombejler hende og bruger hende som muse til at skrive nogle af sine kendteste digte.
Digterbruden er et fatalt drama om datidens store følelser fortalt fra musens synspunkt.
Forestillingen er støttet af Statens Kunstråds Musikdramatiske udvalg.
Skuespillere Stine Prætorius, Sune Kofoed, Pelle Nordhøj Kann
Musikere Thomas Støtt, Anders Borre Mathiesen
Idé, Manuskript og instruktion Hanna Liv Møller
Digte Christian Winther, Emil Aarestrup
Komponist Christian Kronborg
Kostumedesigner Arendse Gudmand-Høyer
Anmeldercitater 2009:
”Tilsammen løfter hele holdet af skuespillere og musikere forestillingen op på et niveau, som ligger langt højere end det kan forventes af genren. Digterbruden er ganske enkelt “back to basics”: Fine sangstemmer og gode, solide skuespilpræstationer. […] De tre talentfulde skuespillerne leverer gode, gedigne præstationer hvor såvel karakterer som følelser bliver virkeliggjorte og understreges af rene, smukke sangstemmer. Det er ganske enkelt rørende!”
***** (Trine Wøldiche, KultuNaut)
”Halvanden times romantisk sommerteater, der giver smuk ro i fortravlede nutidssjæle.”
**** Henrik Lyding, Jyllandsposten
” »Digterbruden « på Furesøen er en smuk oplevelse, og en god og anderledes måde at lære Christian Winther og Emil Aarestrups digte at kende. Stemningen på båden er unik og nærværende og kulissen uden mage.”
(Mai Helene Lykke, Frederiksborg Amts Avis)
”De tre skuespillere er fantastiske her på denne lille intime scene der kun har plads til 46 tilskuere. […] Det er Det flydende teaters tredje sæson og vi kan da kun håbe på endnu flere.”
(Kirsten Fossing, Det Grønne Område)