Jeg er ikke mine egne snørebånd værd

sommeren 2013

”Drop mig, venner! Jeg er ikke mine egne, snørebånd værd. Slip mig og lad mig falde. derned, hvor jeg alligevel, altid har været. Lad mig ikke ligge og rådne, deroppe i den frie luft. Hvor en sky kunne få øje på mig, og få ødelagt sin gyldne aften over havet.”– Henrik Nordbrandt

Da Henrik Nordbrandt falder, står tre kvinder tilbage i hans skygge. Langsomt overtager hans ord deres kroppe, og de tre muser åbner døre til poetiske og musikalske rum, kalder med stemmer, de ikke har hørt før, og bliver forført af publikum, sig selv og hinanden …

Medvirkende Özlem Saglanmak, Rosa Sand Michelsen, Anne Vester Høyer, Frederik Mellqvist,
Nicolai Kornerup
Instruktør Anders Lundorph, Emil Hansen
Komponist Henriette Groth
Scenograf Nicolai Heiselberg Trap

Anmeldercitater 2011
Uden at have læst et ord af denne hr. Nordbrandt, føler jeg pludseligt jeg kender ham. Jeg ville ønske jeg skulle sidde i hans båd og drikke hvidvin hele sommeren.” ****** (Alexandra Olesen, Magasinet KBH)

“Hvis bare al dansk poesi blev iscenesat på samme måde så ville mit forhold til digte på modersmålet sikkert været et andet.” ****** (Thor Kristjan Kidmose, ForbrugerMania)

“Her er der pludselig noget på spil. Her kan man ikke længere sidde – beklemt eller behageligt – tilbagelænet og småklukke af surmulen Nordbrandt. Her bliver han sitrende og vedkommende.” (Anne Middelboe Christensen, Information)