Vejrforhold og aflysninger

Det Flydende Teaters sommerforestillinger, som spiller på Baadfartens båd “Hjortholm”, er fuldt overdækket. I tilfælde af regnvejr bliver der yderligere monteret sideruder på båden. Publikum, skuespillere og musikere bliver ikke våde under forestillingen. Vi vil dog anbefale at tage tøj på, der passer til vejrforholdene. I tilfælde af regnvejr kan der ligge en del vand på stien ned mod båden.

Det Flydende Teater aflyser kun forestillinger, hvis vejret ikke tillader Baadfarten at sejle. Dette er i tilfælde af lyn og torden eller meget kraftig vind. Vejrforholdene er et af de krydderier, der gør alle forestillinger forskellige.

I tilfælde af aflysning vil det stå her på hjemmesiden. Yderligere vil vi kontakte alle, der har købt billet direkte.